Dagbog for besøget i Vancouver og omegn i september måned

  • 30. september: Sidste dag med Christian og Jørgen på besøg. Vejret var lidt kedeligt, så vi slappede bare af med frokost og øl på vores lokale bar og derefter en tur i loungen (i vores bygning) med poolspil, bordfodbold og tv... okay ikke den mest spændende dag, men drengene skulle jo følge med i fodboldresultaterne og vi trængte til bare at hygge :-). Derefter endnu en tur på den lokale japanske "æd dig ihjel" restaurant.

    Praktisk med sådan en lounge til de grå dage :-) Når ikke man selv spiller rigtig fodbold... ;-) Endnu en ribbensbrækkende middag :-)



  • 29. september: Tilbage i Vancouver trængte vi til at slappe af, så vi gik en tur langs Seawall, sejlede over til Granville Island Market og Breweri, fik et par øl på vores yndlingsbar i Yaletown og sluttede dagen med et besøg på vores lokale japanske All You Can Eat restaurant. Her brækkede Charlotte vist nok to ribben i sit ædeorgie ;-).

    Tur langs Seawall Sjov og ballade på bryggeriet :-) Så var der dømt All You Can Eat! :-)



  • 28. september: En lang køredag med flot og øde natur på vej 'hjem' til Vancouver.

    Flere efterårstræer Lang tur gennem ingenmandsland Ikke som at køre rundt på Nørrebro ;-)



  • 27. september: Dag 2 i Yellowstone startede med en utrolig flot køretur hen til parken (vi overnattedte lidt udenfor) i bjergrige omgivelser med idylliske søer og flotte efterårsfarvar.

    Dejlig måde at starten dagen på :-) Flotte efterårsfarver Bliver det mere idyllisk? ;-)



    Dagen bød også på flere vilde dyr i form af bl.a. elge, bisonokser og en enkelt ulv (den sidste fik vi desværre ikke noget billede af).

    En doven elg En mindre doven hunelg Bisonokse!



    Resten af dagen stod på spruttende gejsere og varme kilder med svovldampe i massevis. Vi fik selvfølgelig også set den berømte gejser Old Faithful, der er så høflig at springe på klokkeslet, så turisterne kan planlægge deres besøg efter den :-).

    Old Faithful Grand Prismatic Spring (rygning forbudt!) Varm kilde



  • 26. september: Så ankom vi endeligt til Yellowstone. Parken er fyldt med varme kilder, spruttende gejsere og har et vildt dyreliv i form a bl.a. elge, bisonokser, pumaer, ulve og bjørne. Dagen stod selvsagt på natur, natur, natur og vilde dyr, der vadede rundt på vejene og i de små byer ved indgangene til parken. Første stop på turen var de meget flotte og farverige Mammoth Hot Spring Terraces, der mest af alt lignede et månelandskab.

    Mammoth Hot Springs Terraces Mammoth Hot Springs Terraces Ligner lidt et månelandskab



    Herefter gik turen gennem flot og frodig natur med bjerge, kløfter og flotte efterårsfarver.

    En flot eng med efterårsfarver Dyb kløft De store rener gik rundt i byerne



    Hen på aftenen ankom vi til Mud Vulcano Area, hvor vi udover kogende mudder og mere månelandskab fik nogle flotte aftenviews af bjergene og månen.

    Flot aftenview af bjergene Flot aftenview af månen



  • 25. september: Vi drog tidligt afsted mod USA og den 880.000 hektar store Yellowstone National Park, der er USAs ældste nationalpark. Vi tilbragte det meste af dagen i bilen men nåede dog at punktere på vejen dertil og det volder i sagens natur 4 bogorme lidt besvær :-). Efter at have ryddet bagagerummet og hevet i alt, hvad der kunne hives i, fandt vi reservedækket under bilen! :-) Derefter fordelte vi rollerne fint: Basse fik en smøg, Far ringede til Avis, Charlotte tjekkede nettet for nærmeste udlejningsfirma, mens Michael bare skiftede dækket :-). For lige at runde dagen af, nåede vi næsten at løbe tør for benzin midt ude i ødemarken!

    Et af de få steder, vi var uden for bilen :-) Aha, der var dækket! Fin rollefordeling :-) Lige ved og næsten!



  • 24. september: En dejlig stille dag, hvor Far og Basse lige fik en chance for at komme sig over jetlagget. Vi tog ud på UBC og gik en tur på campus og byttede derefter bilen hos Avis... der var sprunget en pære i en af forlygterne og det var åbenbart nemmere bare at give os en ny (og større) bil :-). Vi brugte resten af dagen på, at booke hoteller i USA, for vi havde besluttet at køre en tur til Yellowstone National Park næste dag.


    Gæster hjemmefra :-)
  • 23. september: Så oprandt dagen for vores første besøg hjemmefra - Charlottes Far og storebror kom til Vancouver! Okay, vi havde ikke været væk særlig længe, men det skulle jo passe med vejret :-). Desuden var vi allerede så småt begyndt at savne DK, venner og familie. En uges tid inden, fangede vi os selv i at smuglytte til et par svenskere i bussen, for de var jo "næsten" danskere :-). Vi havde glædet os som gale og fulgt flyet på nettet hele dagen. Der var købt ind til den helt store velkomstkomité, men de rejsende lod imidlertid vente på sig. Stakkels Far og Basse, som allerede havde tilbragt MANGE timer krøllet sammen i et fly, sad nemlig fast ved den amerikansk-canadiske grænse i 3 timer!!! De nåede vist frem et par minutter over midnat og så fik vi ellers natsushi og natchampagne! :-)


  • 19. september: Efter ca. en uges tid på UBC, var vi så småt ved at finde en rytme og vænne os til stedet. Det var ikke svært, for selv universitetets campus, var meget grønt og flot. Campuslivet er jo noget andet, end hvad vi er vant til fra Københavns Universitet. Her er alting samlet på ét sted og det vælter med mennesker hver hele time, når folk skal fra det ene lokale til det andet. Mange af de studerende og ansatte bor også på campus, så der er gjort meget ud af grønne områder og små stisystemer. Charlotte fik igår det længe ventede brev fra Sydney om, at hun er optaget på universitetet dernede, hvor hun pludselig skal til at gå i skole igen.

    Michael foran biblioteket View til Stillehavet fra enden af campus En af de mange campusboliger



  • 12. september: VI ELSKER VANCOUVER! :-) Vi skulle vænne os til cykelforholdene her i byen, så efter arbejde cyklede vi hele Seawall rundt (den lange cykel- og gangsti, der løber rundt langs hele byen, red.) med solnedgang ved English Bay, flot view af byen fra parken og selvfølgelig en runde i Stanley Park, som dog minder mere om en stor skov end en egentlig park. Sikke et sted! :-). Oven i alt det smukke natur har byen også bare en helt fantastisk stemning pga. den manglende lukkelov og det faktum at folk både bor og arbejder i byen. Dvs. at her både er skyskrabere og travlhed, men samtidig en høflig, hjemlig og ægte atmosfære... og altid en åben sushibiks ;-). I langt de fleste større amerikanske byer, bor folk uden for byen og kommer kun ind for at arbejde. Det betyder, at byerne ofte er uden sjæl og atmosfære. Undtagelsen er selvfølgelig New York, men Vancouver har alligevel en anden slags stemning. Her er masser af liv og meget grønt og kønt alle vegne. Selv fortovene er pyntede med bladaftryk i cementen for foden af alle træer.

    Cykeltur langs Seawall View af byen fra Stanley Park Seawall og English Bay er altid populære ved solnedgang



  • 10. september: Idag skulle Charlotte starte på University of British Columbia (UBC) men først kl. 14, så vi benyttede os af chancen og det gode vejr til at udforske den nordlige del af byen lidt. Først en tur op til Canada Place, der er en pavillion bygget til verdensudstillingen og som skal forestille en flåde, der ligger for anker. Herefter videre til Coal Harbour - et af de dyrere boligområder i byen. Det er næsten essensen af Vancouver: Omgivet af vand og med udsigt til skov og bjerge - dejligt sted :-).

    Canada Place Coal Harbour Lidt mere Coal Harbour

    Derefter gik turen for første gang ud på Charlottes nye "arbejde". Første dag et nyt sted er jo altid spændende, men de virkede alle sammen meget flinke og imødekommende, så humøret var højt, da verdens korteste arbejdsdag sluttede igen kl. ca. 15.30 :-). Vi skulle nu til at indstille os på at starte en hverdag her i byen. Til det formål skulle vi bruge nogle cykler, så vi fandt ud til et kæmpe center lidt uden for byen og fik købt et par helt ens men meget billige cykler :-). Turen hjem fra centeret var imidlertid lidt af en prøvelse, for cyklistforholdene herovre er slet ikke i nærheden af, hvad de er i DK. Vi skal vist lige lære lidt nye regler og så ellers samle os mod til, hvis vi for alvor skal til dagligt at cykle de 10 km., der er fra vores lejlighed til UBC!


  • 8. september: Det var tid til at vende næsen hjemad, men vi besluttede at tage en lille omvej. I stedet for at tage motorvejen fra Kamloops til Vancouver, tog vi en rute, der kaldes 'Sea to Sky Highway'. I vores tilfælde burde den have heddet 'Sky to Sea Highway', da vi jo kom oppe fra bjergene og kørte ned mod havet :-)

    Dejlig køretur ad Sea to Sky Highway Nogle store bævere har været forbi? En sidste gletchersø :-)

    Udover den meget flotte natur undervejs bød denne rute også på et smut forbi Whistler, hvor vi senere pønsede på at tage til på skiferie. På denne måde kunne vi lige snuse lidt til byen og det tegnede godt - byen var super hyggelig med masser af barer og restauranter, så der var lagt op til en masse after-ski til vinter :-)

    Et af byens torve Kom så sne! :-) Byen var meget grøn og hyggelig



  • 7. september: Vi brugte morgenen på at udforske Banff by, der er en rigtig hyggelig bjergby med en rustik og hyggelig atmosfære. Herefter skulle vi nordpå ad Icefields Parkway, der forbinder nationalparkerne Banff og Jasper og efter sigende skulle være en af de smukkeste køreture i verden. Vejen følger dalene fra fem floder og snor sig 230 km mellem tykke forrevne gletchere og bjerge, forbi smaragdgrønne søer og brusende vandfald, langs vilde floder og uendelige skove og kryber undervejs over to pas, The Bow og Sunwapta, 2067 meter over havet. Det første stykke gennem Banff National Park skuffede bestemt heller ikke...

    Typisk gadebillede i Banff En af de mange gletchere i Banff NP Peyto Lake i Banff NP

    Herefter begyndte opturen gennem passene for at komme ind i Jasper National Park, der vist nok er en halv gang større end Sjælland! Vejret og omgivelserne ændrede sig drastisk undervejs, så vi nu kørte rundt i sne og kulde omgivet af høje sneklædte bjergtinder... koldt men vildt flot! :-)

    Kolde luftstrømme? Så blev det koldt! Et af bjergpassene

    Vel igennem passet kom vi forbi Columbia Icefields - Nordamerikas største gletcherområde. Der går autoriserede ture i snebusser længere op på gletcheren, hvor den består af massiv isblok, der nogle steder er hele 300 m dyb. Nede ved foden af den store gletcher er der til gengæld masser af huller i isen og det er derfor ret farligt at vandre rundt på den på egen hånd. Der hang også nogle triste skilte om forsvundne børn, der lige var trådt lidt for langt væk fra de afmærkede områder og derfor var faldet ned i nogle af gletcher-spalterne. Der var imidlertid masser af folk, der selv vandrede op ad gletcheren og vi kunne da heller ikke dy os for lige at tage en lille tur. Vi holdt os dog til de områder, hvor der i forvejen var fodspor og derfor måtte være nogenlunde stabilt. Vi havde været ude og købe en masse nyt varmt tøj inden afgang (uden vores kuffert havde vi ikke engang en tynd trøje). Vi pakkede os godt ind og vandrede op ad gletcheren men indså hurtigt, at vi ville omkomme af varme, hvis ikke vi smed et par lag. Der stod vi så med alt vores nye tøj i favnen og svedte! Money well spent :-)

    Charlotte ved foden af gletcheren Michael på gletcheren Charlotte med alt vores nye varme tøj :-)

    Vi havde flere steder læst, at vejret meget hurtigt kan skifte i bjergene og det skulle vise sig at være ganske sandt :-) På vej op ad gletcheren blev vi mødt af flere mennesker, der ilede nedad, mens de kiggede undrende på os. Et par stykker af dem mumlede et eller andet til os, men først da en franskmand fortalte os, at han synes, vi var modige og pegede bag os, forstod vi, hvad der foregik. Der var en snestorm på vej ind over gletcheren og den var ikke mange minutter fra os! Normalt kan man jo nok klare lidt sne, men sightbarhed er egentlig en ret dejlig ting, når man står på en gletcher omgivet af farlige spalter :-) Desuden kunne den forholdsvis stejle gletcher hurtigt blive glat, hvis det begyndte at fryse. Vi fulgte derfor trop og ilede ned, mens vi igen pakkede os ind... så fik vi alligevel brug for vores nye tøj :-) Et lille kvarters tid senere var snestormen væk igen...

    Snestorm på vej! Charlotte nyder sit nye varme tøj :-) Michael fryser :-)

    Efter gletcheren fortsatte vi videre nordpå mod byen Jasper. Undervejs passerede vi endnu et bjergpas, adskillige vandfald og endnu flere flotte søer. Vi brugte det meste af eftermiddagen på at kigge efter dyr. Både parkens rangere og deres brochurer og skilte havde konstant advaret os mod vilde sorte bjørne, grizzly-bjørne, elge, prærieulve m.m., så vi var helt gejlede op på at se en stor bamse. Hvert år bliver adskillige mennesker enten dræbt eller lemlæstet (de 'slipper' med nogle kradse og bidemærker) af bjørne i Canada. Det sker også, at turister tilbringer en halv dag i toppen af et træ, mens en arrig grizzly-bjørn venter nede på jorden. Bemærk, at de sorte bjørne er gode til at klatre træer, så inden man søger ly i trætoppene, skal man lige spørge bjørnen, hvad slags den er :-) Vi havde endda nærlæst brochurene og var helt klar til både spil-død legen og gå-stille-og-baglæns legen men ak, vi så ikke så meget som et poteaftryk :-( Vi havde ellers glædet os til at liste os ind på en og overraske den. Det skulle gøre dem rigtig arrige, så man kan få nogle fantastiske billeder af dem med åben mund :-)

    Vi sluttede dagen med at ræse rundt omkring Jasper for lige at få de sidste søer, floder, kløfter m.m. med, inden solen helt forsvandt. Herefter gik turen tilbage vestpå for så småt at vende næsen hjemad men dog med en overnatning i Kamloops, inden målet var nået. Vi passerede endnu en national park på vejen, men der er vel en grænse for hvor mange nåletræer og bjerge, man kan overskue på et par dage :-)



  • 6. september: Vi fortsatte vores bjergtur og startede dagen med at køre til Yoho National Park. Det var et rigtig flot sted med gletchersøer, vandfald og sneklædte bjergtinder. Vi startede dagen med en rask 5 km. gåtur rundt om Emerald Lake, der som navnet antyder har en utrolig flot smaragdgrøn farve. Herefter kørte vi til Yoho Valley for at se det 254 meter høje Takkakaw Falls, der skulle være et af Canadas højeste vandfald, men som blegner i sammenligning med det, vi oplevede i Iguacu - føj nogle vandfaldssnobber vi er blevet! :-)

    Udsigten fra motellet i Golden En lille del af Emerald Lake Charlotte på vej rundt om Emerald Lake

    Herefter tog vi turen igennem det meget stejle Kicking Horse Pass til Lake Louise i Banff National Park, der er næsten lige så stor som Sjælland. Søen, der også kaldes 'Jewel of the Rockies', er endnu en smuk smaragdgrøn gletchersø rammet ind af sneklædte bjerge med stejle sider. En kort køretur derfra bragte os til byen Banff, hvor vi skulle overnatte. Inden aftensmaden nåede vi lige at kigge forbi Bannf Springs Hotel, der var det største hotel i verden, da det blev bygget i 1887. Hotellets massive udseende får det til at ligne en hel borg og det rummer da også 846 værelser, en berømt golfbane, tennisbaner, hestestalde, swimmingpool og meget andet.

    Lake Louise Victoria-gletcheren ved Lake Louise Banff Springs Hotel




  • 5. september: Vi havde besluttet at bruge de næste par dage på at tage en tur op i de fantastiske Rocky Mountains, inden hverdagen for alvor skulle begynde. Vi havde udset os 5 populære nationalparker og kun en times kørsel uden for byen var vi omgivet af bjerge, søer, vilde floder og millioner af træer. Den meget flotte Trans-Canada Highway førte det første stykke gennem en dyb kløft, hvorefter turen gik ind i British Columbias højland med græsklædte skråninger og dalstrøg med masser af græssende kvæg. Den største af områdets mange kvægfarme råder over jord, der i størrelse omtrent svarer til Luxemborg! De skulle efter sigende have ikke færre end 20.000 stykker kvæg græssende af gangen! Lidt efter kørte vi tilsyneladende både ind i, gennem og ud af den første af nationalparkerne på vores liste - vi opdagede det simpelthen ikke, så den kan ikke skille sig meget ud fra den omkringliggende natur :-)

    Den næste nationalpark på listen, Glacier National Park, havde heldigvis været så snarrådig at stille et skilt og en billetbod op, så vi ikke også 'gik glip af' denne park :-) I midten af parken slæber vejen sig over Rogers' Pass, der rummer en dejlig makaber udstilling om alle de stakkels anlægsarbejdere, der i tidens løb er blevet dræbt af laviner i deres bestræbelser på at bringe vej og togskinner op over passet. Om end her var flot, syntes vi ikke, at parken skildte sig synderligt ud fra den natur, vi havde kørt i hele dagen. Vi følte dog alligevel, at vi måtte ud og vandre lidt i området, nu når vi havde betalt entre :-) Efter lidt over en times vandring gennem skoven op af et stejlt bjerg begav vi os videre ud af parken mod Golden - en lille flække vi skulle overnatte i, inden turen næste dag gik ind i Rocky Mountains.

    Vores fine lejebil En af parkens 400 gletchere Michael på vandretur i skoven




  • 2. september: Første hele dag i vores nye lejlighed gik egentlig mest med at færdiggøre hovedrengøringen, som Michael havde sat i værk i løbet af natten. Derefter fik vi pakket vores få ejendele ud og resultatet var perfekt! Nu boede vi dæleme i udlandet :-) Lejligheden var også helt ideel med altan, vaskemaskine, tumbler, opvasker og endda et lille ekstra værelse til gæster - det er jo mere end vi er vant til hjemmefra :-) I bunden af bygningen er der sågar også et fitnesscenter, en opvarmet indendørs pool, et boblebad og to sauner, så vi kommer ikke til at mangle noget :-)

    Vores dejlige lyse soveværelse Stuen med pejs Køkken og spiseplads (gæsteværelset og altanen i baggrunden)

    Vores Walk-in closet Badeværelset Gennemgangen mellem bad, skab og soveværelse Det lille gæsteværelse

    Vi fik også lige fordelt rollerne lidt, da Charlotte blev erklæret uegnet til at pakke, bære nøgler og putte ting i fryseren. Det var vist noget med en pakke sukker, der ikke var lukket ordentligt og derfor endte ude i hele tasken, en nøgle, der blev efterladt i hoveddøren natten over og en cola, der blev glemt i fryseren og derfor eksploderede og lavede et ordentligt griseri - bare en af den slags dage... :-) Det rigtig dumme var, at der var lagt to colaer i fryseren, så vi var nødt til næsten at afrime fryseren for at få den anden ud, fordi ingen af os turde åbne fryseren, mens den anden sprængklare cola lå derinde og bare ventede på, at vi skulle ryste den lidt ved at åbne døren :-)



  • 1. september: Så kom dagen endelig, hvor vi skulle flytte ind i vores nye hjem her i vancouver og så småt begynde at finde en rytme og hverdag i tingene. Vi var som små børn d. 24. december - ventetiden var uendelig lang og her var ikke noget Disney show til at distrahere os! Vi skulle overtage lejligheden kl. 12, så vi talte minutterne lige fra morgenstunden. Kl. 11.30 ringede vores ejendomsmægler Tina desværre og sagde, at de tidligere beboere ikke lige kunne nå at være ude til tiden, så vi kunne først overtage kl. 16! Så længe kunne vi ikke bare sidde og glo, så vi tog en tur i parken, hvor vi lige fik vendt og drejet en masse beslutninger angående bil, cykler m.m. Det offentlige transport system i Vancouver er nogenlunde, om end det på ingen måde kan hamle op med, hvad vi kender hjemmefra. Vi har jo aldrig ejet en bil, så det virkede som et værre besvær at skulle ud og kigge under motorhjelme uden at fatte, hvad vi egentlig så på. Vi kunne nemt ende med at købe katten i sækken, så vi besluttede at nøjes med offentlig transport og supplere med et par cykler.

    Klokken lidt i 4, var vi tilbage i den gamle lejlighed og pakket og klar til afgang, men så ringede Tina og meddelte os, at overtagelsen måtte udskydes endnu en time. Tilsyneladende havde de tidligere lejere ikke bare været ligeglade med udflytningstidspunktet, de havde også efterladt en svinesti uden lige, så Tina havde nu sendt en rengøringsdame over for at spule hytten af! Vi væbnede os med tålmodighed og en time senere traskede vi så afsted med vores ene lille kuffert mod vores nye hjem :-) Synet, der mødte os, var ikke just behageligt. Selvom rengøringsdamen havde været i gang længe, var der stadig møjbeskidt! Gulvet var dækket af et lag støv og andet skidt og møg og der stod opvask op til loftet! Rengøringsdamen spurgte, om vi ikke kunne gå en lille tur, så hun kunne blive færdig. Vi stillede derfor vores ting og daskede godt skuffede en tur til havnen for at slå yderligere en times tid ihjel. Kl. 18 gik vi tilbage og kunne godt se, at hun stadig manglede en hel del. Vi besluttede derfor at tage over selv og sendte hende hjem til familien (det var lørdag aften). Vi gik ud og fik noget dejlig thai mad og tankede godt op på rengøringsmidler i et supermarked på vej hjem fra restauranten. Michael brugte vist det meste af natten på at vaske gulv, vaske op og generelt descinficere vores nye hjem... og Charlotte sov... Ups :-)