Vancouver og omegn

D 16. august ankommer vi til Vancouver i det sydvestlige hjørne af British Columbia, den sydvestligste provins i Canada. Byen ligger lige ud til Stillehavet med de sneklædte tinder af Kystbjergene (the Coast Mountains) i baggrunden. Her er hvaler, bjørne, strande, parker, skove og europæisk bystemning. Vancouver er gang på gang udnævnt til verdens bedste by at bo i, så det glæder vi os meget til! :-)

View over downtown Vancouver samt Stanley Park

Vancouver er ca. 107 km^2 og der bor omkring 2 mio. mennesker i byen og disse fordeler sig på adskillige nationaliteter. Faktisk er Vancouver en stor smeltedigel af amerikanere, europæere og asiater.

Lige ud for byen løber Georgia strædet og på den anden side af dette ligger Vancouver Island. Byen ligger 40 km. nord for USAs grænse og 189 km. nord for Seattle. 'Downtown' og de største bydele ligger på en smal halvø (se billedet ovenfor) omringet af 'the English Bay' vest for og 'the Burrard Inlet' øst for. Nord for Burrard Inlet ligger Vest- og Nord Vancouver og desuden Kystbjergene. Halvøen med downtown er yderligere adskilt fra den sydlige del af byen via et smalt indløb af False Creek. Spidsen af halvøen udgøres af den enorme Stanley Park (ses til højre i billedet), der får Fælledparken til at ligne en kolonihave.

Vi regner med at tage nogle weekendture væk fra Vancouver for at se nærmere på den fantastiske natur, der omgiver byen. Vi skal nok ned at se Seattle og selvfølgelig også en tur eller flere op i bjergene. Et af verdens bedste skisportssteder, Whistler Mountain, kommer til at ligge lige uden for vores dør (ca. 120 km. derfra), så mon ikke også vi finder ud af et tage et par dage på ski?

To hvaler der nyder livet ved Vancouver Rocky Mountaineer Ottertail Creek Banff National Park

Mens vi bor i Vancouver skal vi også på en tur til Caribien. I starten af november tager vi nemlig til Trinidad & Tobago for at deltage i en konference og selvfølgelig nyde solen :-)

Når engang vi når til december og julegaverne er købt, går turen videre til Hawaii, hvor vi bliver hen over nytår.